Hvad er læring? Fra teori til praksis

Indhold

1. Hvad er definitionen på læring?
2. Fem almene læringsteorier
3. Hvordan forskellige læringsstile tilgås?
4. Hvilke er implikationerne ved træning?
5. Hvilke faktorer påvirker læring?
6. Hvordan kan du tilbyde en effektiv læringsoplevelse?

Hvad er definitionen på læring?

Forskning, som definerer læring, er ikke konkluderende. Men en overvejeende del af forskningen viser, at læring er mere end udenadslære og genkaldelse af information. Det omfatter dyb og langvarende forståelse og relaterer til ny information om eksisterende ideer, koncepter og viden. En ofte anvendt definition på læring er:

"Læring er en proces, som fører til ændring, som fremkommer som et resultat af en oplevelse og øger potentialet for forbedret præstation og fremtidig læring. Ændringen i den lærende kan forekomme i vidensniveauet, holdning og opførsel. Som et resultat af læring, vil de lærende se koncepter, ideer og/eller verden anderledes. [Ambrose, Susan A. et al. 2010. How Learning Works: Seven Research-Based Principles for Smart Teaching]." 

I forhold til denne definition, relaterer de mest vigtige læringsprocesser eller aktiviteter til:

• Udvælgelse af information
• Opfattelse af information
• Behandling af information
• Integration af ny information med aktuel viden
• Etablering af en ny konceptuel model
• Anvendelse af information
• Give betydning til information [Dixon, 1994. The Learning Cycle]

Fem almene læringsteorier 

Forståelse af, hvordan personer lærer, er et kritisk i forhold til at optimere læringsprocessen

Forståelse af, hvordan der læres, er et kritisk i forhold til at optimere læringsprocessen. Siden begyndelsen af det 20. århundrede, har forskere overvejet, hvordan de lærende assimilerer og hvordan man bedst tilgår forskellige udfordringer i læringen. Dette har frembragt forskellige læringsteorier i forhold til de bedste læringsprocesser og strategier. Lad os se på de fem vigtigste læringsteorier:

1. Behaviorisme

Denne traditionelle bevægelse så dagens lys i begyndelsen af det 20. århundrede. Behaviorisme kan koges ned til mottoet: øvelse gør mester. Med tilstrækkelig øvelse og praktik, bør man med tiden kunne udføre en specifik handling uden at tænke over det. Derudover antager behaviorister, at extern stimuli fører til adfærdsændringer, da det er underviserens rolle at hjælpe de lærende med at konstruere viden og reflektere over viden ved at anvende en række forskellige læringsstrategier.

Eksempler på behaviorisme i nutidens undervisning

• Uddeling af bonuspoint for læste lektier.
• Opbygning af de lærendes læring trin for trin.

2. Kognitivisme

Denne bevægelse fortrængte behaviorismens teori i 1960'erne. Kognitivisme fokuserer på, hvordan de lærende behandler og husker information. Ifølge denne teori, er den menneskelige hjerne en "sort boks" og kan sammenlignes med an computer. Siden begyndelsen af denne teori er begreber såsom arbejdshukommelse, korttidshukommelse og langtidshukommelse blevet bredt anerkendt og undersøgt.

Kognitivisme argumenterer, at lagring af informationer først kræver behandling samt bedst egnet læringsmateriale tager udgangspunkt i den lærendes forudgående viden. 

Eksempler på kognitivisme i nutidens undervisning

• Aktiv involvering af elever i emnet ved at stille dem spørgsmål, som får dem til at tænke over det.
• Fremfor som underviser at anvende en time på at videregive information, arbejder elever sammen om opgaver relaterende til emnet.

3. Konstruktivisme 

Denne teori blev grundlagt omkring 1980. Ifølge denne teori, er læring en social proces, hvor viden skabes og deles med andre. Ansvaret for læring bliver i stigende grad givet videre til eleverne. Det er vigtigt at lære med kontekst. Derfor er et stærkt læringsmiljø uundværdligt. Når der læres om temperaturer, kan en underviser eksempelvis henvise til et termometer, ovn og/eller årstiderne.

Ligesom med kognitivisme, antager denne teori, at læring er en vidensopbygningsproces. Derfor bør de lærende bygge på eksisterende viden.

Eksempler på konstruktivisme i nutidens undervisning

• Underviseren fremstiller et problem, eksempelvis måling af den Kinesiske Mur. Underviseren præsenterer ikke umiddelbart problemløsende metoder. I stedet lader underviseren de lærende reflektere over problemet og skabe deres egne målemetoder.

4. Konstruktionisme

Denne teori blev også grundlagt i 1980'erne. Denne teori antager videnskonstruktions bogstavligt. Det understreger en tilgang af "læring ved at omsætte, og lære for at omsætte". Denne bevægelse stimulerer kreativitet, samarbejde samt eksperimentering.

Eksempel på konstruktionisme i nutidens undervisning

De lærende samarbejder om et projekt såsom at skabe en køkkenhave. Mens de selv planter frø, lærer de mere om naturen. 

5. Connectivisme

Dette er den nyeste teori, grundlagt i 2004. Denne teori passer ind i den digitale tidsalder. Det centrale aspekt i connectivisme er metaforen for et netwærk med noder og forbindelser. De lærende kan oprette deres eget læringsnetwærk. I deres søgen efter informationer, besøger de lærende informative hjemmesider, læser bøger og andre kilder. Underviserens rolle drejer sig mere om at give vejledning og feedback end aktiv vidensformidling. 

Tilhængere af connectivisme anser denne teori som en tilføjelse til eksisterende teorier.

Eksempler på connectivisme i nutidens undervisning

• Connectivisme findes hovedsageligt uden for skolen. De lærende anvender digitale hjælpemidler; underviseren viser dem, hvordan de kritisk tilgår informationer online.

Hvordan forskellige læringsstile tlgås

Der findes ikke overbevisende videnskabeligt bevis for, at matchende undervisning forbedrer læring

Ligesom det er vigtigt at forstå forskellige læringsteorier for at tilpasse din træning, skal du også forstå de individuelle læringsstile. Det er ihvertfald, hvad flertallet af undervisere mener. 89% af undervisere mener, at læringsstil bør matches med undervisningen. Det kunne forventes, at dette er en god ide, dog findes der ikke overbevisende videnskabeligt bevis for, at matchende undervisning forbedrer læring [Sternberg, R. J. 1994. Thinking Styles: Theory and Assessment at the Interface between Intelligence and Personality].

En ofte anvendt forskel mellem læringsstile er VARK-modellen. Ifølge VARK-modellen identificeres de lærende i forhold til om de har en præference for:

• Visuel læring (billeder, film, diagrammer)
• Auditiv læring (musik, diskussion, forelæsninger)
• Læsning og skrivning (lave lister, lære tekstbøger, notetagning)
• Kinæstetisk læring (bevægelse, ekperimenter, praktiske aktiviteter)

Ligeså tiltrækkende som VARK er - relativ nemt at konceptualisere og hurtig at tilgå - alle engageres i forskellige modi af læring på forskellige måder. Hjernen behandler information på meget komplekse og nuancerede måder, som ikke så nemt kan generaliseres. Derfor, hvis du former dit træningsmateriale efter én specifik læringsstil, er det muligt, at dine deltagere går glip af læringsmuligheder. I stedet er en generel tilgang at foretrække. Men så skal din træning være så stærk, at behovet for individualisering forsvinder. I den sammenhæng betyder stærk:

• Den lærende føler sig involveret.
• Indholdet præsenteres på forskellige måder.
• Det stimulerer handling og udfoldelse fra den lærende.

Det Universal Design for Learning er en tilgang, som understøtter denne tænkemåde. Den stræber efter at møde de lærendes individuelle behov i et traditionelt klasseværelse eller online læringsmiljø.

Hvilke er implikationerne ved træning? 

Særligt læringsteorier kan fastlægge designet af din træning og lektioner. Teorien danner grundlag for læseplanen selvom du ikke er klar over det. Tænker du, at gentagelse af fakta er vigtigt for at lære? Eller ser du dig selv mere som en som facilitator end underviser? Og favoriserer du en projektbaseret tilgang? Bevidst - men også sagt ubevidst - ser du disse aspekter reflekteret i dn træning og din undervisningsmetode.

Og dette har naturligvis en effekt på dine deltagere. Forestil dig, at du vælger en undervisningsmetode, som fremhæver social og visuel læring. Dine deltagere vil senere føle sig mere komfortable i et arbejdsmiljø, hvor samarbejde er altafgørende og videopræsentationer er hyppigere end læsning af tørt papier.

Hvilke faktorer påvirker læring? 

Læringsteori er hjertet af undervisning. Men slutteligt er basis for din træning i forhold til læring ikke udelukkende læringsteorier. Andre faktorer spiller også ind.

Psykologiske faktorer [Reid, J. M. (1995). Learning styles in the ESL/EFL classroom]

1. Sanse-opfattelse

Svækkelse af sanser gør læring sværere. Eksempelvis har en blind person mere svært ved læring end en person uden synsnedsættelse, hvis der ikke anvendes de rette værktøjer. 

2. Fysisk sundhed

Hvis du fysisk ikke føler dig tilpas, er du ikke i en position til at lære så godt, som du kan. Et sundt sind er kun muligt med en sund krop.

3. Træthed 

Relaterer til to pukter, hvis du er fysisk eller mentalt træt, kan du ikke være den bedste version af dig selv. Træthed kan have forskellige årsager såsom du har for travlt, din diæt er ubalanceret, du har læst for længe på dine lektier.

4. Tidspunkt på dagen

Forskning viser, at læring er mest effetiv mellem kl. 10:00 og kl. 14:00 og fra kl. 16:00 til kl. 22:00

Forskning har vist, at læring er mest effektiv mellem kl. 10:00 og kl. 14:00 og fra kl. 16:00 til kl. 22:00, hvor hjernen er mest opfattende. Læring er mindst effektiv mellem kl. 4:00 og kl. 7:00 [Newton & Salvi, 2020. How Common Is Belief in the Learning Styles Neuromyth, and Does It Matter? A Pragmatic Systematic Review].

5. Ernæring

Vi bør ikke undervurdere effekten af god kost. En sund diæt er grundlæggende for effektiv mental aktivitet. Dårlig kost har den modsatte effekt. Alkohol, koffein og nikotin er kendte for deres indvirkning på hjernen og du bør være opmærksom på, hvordan de påvirker dig.

6. Alder

Beviserne er uigendrivelige: efterhånden som vi bliver ældre falder hjernekapaciteten. Det er generelt nemmere for en yngre at lære end for en ældre. Fra 25 år og op efter fremkommer den største stagnation.

Psykologiske factorer

1. Mental sundhed

Mental anspændthed, komplekser, konflikter og mental sygdom hæmmer læringen.

2. Motivation og interesse 

Motivation er nøglen til læring. Hvis du er motiveret til at lære, kan du optage information (genkalde og anvende det senere). Hvis du mangler motivation, vil viden og færdigheder ikke blive bibeholdt.

3. Positiv forstærkning

Intet er så vanedannende som succes. Hvis du oplever succes eller modtager stor ros fra din underviser, giver det dig vinger. Sommetider kan det virke modsat. Ældre børn er mere følsomme over for irettesættelse og skyld end yngre børn er.

Miljømæssige faktorer

1. Arbejdsbetingelser 

God belysning, god udluftning, den rette temperatur og luftfugtighed har positiv indvirkning på den mentale effektivitet. Distraktioner af enhver slags påvirker koncentrationsevnen og som konsekvens heraf effektiviteten af læring.

2. Organisatorisk opsætning

Den organisatoriske opsætning omfatter eksempelvis skolen eller skema. Den bør være i tråd med psykologiske principper. Den bør forebygge træthed og kedsomhed. Derfor vil det være behjælpeligt at træne forskellige emner på de bedste læringstidspunkter. Derudover bidrager et positivt forhold mellem underviser og de lærende til udfaldet af læring. Hvis den lærende stoler på underviseren og er motiveret, vil dette reflekteres i udfaldet.

Undervisningsmetode

1. Præsentation 

Præsentationen af undervisningmaterialet er essentiel

Præsentationen af undervisningsmaterialet er essentiel. Det skal have et godt layout, være organiseret og passende til den lærendes mentale niveau. Underviseren bør formidle det på en meningsfuld og interessant måde. Materialet kan være enten offline (bøger, kompendium) eller online (i et LMS, webinar eller præsentation).

2. Learning by doing og rettidig test

Repetition og øvelse er vigtigt for læring. De lærende bør opmuntres til at anvende det lærte (ved at gennemføre en eksamen for at vurdere deres vidensniveau) eller ved at lære gennem aktivitet. Det fastholdes bedre, hvis du har en personlig oplevelse med læringsmaterialet. Du kan læse om førstehjælp i en bog, men øvelse på en dukke er mere værdifuld.

Hvordan kan du tilbyde en effektiv læringsoplevelse? 

Som beskrevet ovenfor, har mange faktorer indvirkning på læring. Som underviser har du ikke indflydelse på alle faktorer - kun på dele af dem. Derfor bør du fokusere på, hvad du selv kan påvirke.

Afsæt tid og kræfter til at oprette fremragende undervisningsmateriale 

En berømt talemåde siger, at "du får, hvad du lægger i". Dette gælder ikke kun for mad med også for viden. Fremragende undervisningsmateriale er en forudsætning for fantastiske læringsresultater. Men hvad er fremragende undervisningsmateriale?

Udfordrende, men ikke for udfordrende 

Det bør bygge på forudgående viden, men ikke være repetitiv. Niveauet i materialet bør være udfordrende, men ikke for udfordrende. Det er en balancegang. Hvis materialet er for nemt, vil dine deltagere ikke føle sig motiveret og ikke strenge sig an. Hvis niveauet derimod er for højt, demotiveres deltagerne. For at holde alle fokuserede bør materialet være en smule højere end det aktuelle vidensniveau og færdighedsniveau, men ikke for højt. 

Look and feel 

Også look and feel i dit materiale er vigtigt. Hvis det er behageligt at se på, er det også behageligt for hjernen. Alle foretrækker en bog, kompendium eller online undervisningsmateriale med lyse farver, billeder (eller videoer), klar skrifttype (størrelse), linjeafstand osv., fordi det er nemt at læse. Bemærk dertil, at farve anvendt i undervisningsmateriale har vist sig at spille en stor og essentiel rolle i forhold til at skabe forskellige følelsesmæssige reaktioner og fange de lærendes opmærksomhed. Eksempelvis er varme farver såsom rød, orange og gul blevet anerkendt som ideelle til at øge de lærendes opmærksomhed og stimulere deres aktive deltagelse. Og anvendelse af en blå baggrund øger muligheden for at den formidlede information huskes [PSB Academy, 2020].

Du har brug for at højde for dine deltageres opmærksomhed

Opmærksomhed 

Du har brug for at tage højde for dine deltageres opmærksomhed. De kan ikke holde fokus hele dagen. Derfor forsøg at undervise de svære emner, når læring er mest effektiv og indfør naturlige pauser i undervisningen. Eller vær sikker på, at dit online værktøj påminder deltagerne, når det er tid til at holde pause og anvend et værktøj, som understøtter mikrolæring. Ifølge mange undersøgelser, kan en gennemsnitlig voksen person maksimalt fastholde opmærksomhed i 20 minutter. 

Afsæt tid og kræfter til dit forhold med dine deltagere 

Selvom det lyder overfaldisk, begynder det med respekt for underviseren. Hvis deltagerne stoler på dig og du motiverer dem, er de villige til at gøre en ekstra indsats. Vis dine deltagere opmærksomhed, afsæt tid og kræfter til at lære dem at kende, opbyg deres selvtillid og sikre, at de ikke føler sig som et nummer, men i stedet føler sig sikre og rolige. Det betaler sig.

Afsæt tid og kræfter i at oprette en fantastisk atmosfære i dine træningsomgivelser

Det begynder med god belysning, god ventilation, den rette temperatur og luftfugtighed. Men du kan også have indflydelse på præsentationen af undervisningslokalet. Det bør være inviterende men ikke distraherende.

Farvevalg 

Hvis du anvender gult i dit undervisningslokale vil det opmuntre dine deltagere til at være kreative

Ligesom anvendelse af farver i undervisningsmateriale har vist sig at spille en vigtig rolle, gør farven i undervisningslokalet det også. Eksempelvis associerer grønt med rolighed, og sort med tristhed. Hvis du anvender gult i dit undervisningslokale vil det opmuntre dine deltagere til at være kreative og hjælpe dig med at fastholde deres opmærksomhed. Hvis du afholder en træning om tegning og visuel tænkning, kan du tilføje gule accenter i træningsomgivelserne. 

LMS 

I dag foregår læring oftest online; du kan have en positiv indvirkning på læring ved at vælge et værktøj såsom et LMS, som understøtter læring uden afbrydelser. Når en elektronisk enhed anvendes, er fristelserne store. Men hvis værktøjet ikke giver plads til distraktioner, er ihvertfald en forhindring skaffet af vejen. Eksemplevis viser værktøjer uden afbrydelser ikke et logo i hjørnet. Kun læringsindholdet er synligt i varme farver og letlæselig skrifttype.

Nu, da du ved mere om den basale læring; er du godt udrustet til at oprette den bedst mulige læringsoplevelse i hele verden! Held og lykke!

Nyttige kilder

1. Ambrose, Susan A. et al. 2010. How Learning Works: Seven Research-Based Principles for Smart Teaching.
2. Dixon, 1994. The Learning Cycle. 
3. Sternberg, R. J. 1994. Thinking Styles: Theory and Assessment at the Interface between Intelligence and Personality.
4. Reid, J. M. (1995). Learning styles in the ESL/EFL classroom.
5. Newton & Salvi, 2020. How Common Is Belief in the Learning Styles Neuromyth, and Does It Matter? A Pragmatic Systematic Review
6. PSB Academy, 2020